Startside - Ekspeditioner

"Ekspeditioner"

Forårsekspedition til Äsnern 2005
350,- kr til Paddle4life


Drama i vildmarken med jordskred, mistede pagajer, kamp mod mosekonens bryg og katastrofale natlige forceringer af frådende vandmasser.

 

Beskrivelse og billeder


Telemarktur til Trysil
280,- kr til Paddle4life


Fantastisk præ-sæson skitur med Dansk Telemarkforum. Peter Bernt Ulrich og Thomas Binzer deltog og turen anbefales varmt til andre medlemmer med løs hæl. Turen startede onsdag aften og vi ankom til Trysil torsdag morgen og fik således hele 4 dage på ski inden vi strøg hjemad søndag eftermiddag.
I mellemtiden bød Telemarkforum både på undervisning, foredrag fra Sirius, bålarrangement med voldsomme mængder af drikkevarer, samt en super fest lørdag aften.

Norge er dejligt, men desværre lidt et minus at solen ikke rigtig varmer og specielt at det er forbudt at ryge alle steder. Selv på diskoteker.

Desværre glemte vi begge kameraer (så billedet er gammelt),men vi vender stærk tilbage næste år


Efterårekspedition på Isefjorden 2004
200,- kr til Paddle4life


Slagregn, natsejlads.....en ufrivillig vandgang, bålhygge og kodimagnyler fortæller en del om denne tur. For første gang var Kajakkompagniet inviteret med på Kajakklubben KAJ's traditionelle efterårsekspedition og denne fusion gik strålende.

 

Beskrivelse og billeder


Whitewater-kajak i Sverige
XXX,- kr til Paddle4life


Whitewater kajak kursus i Sverige med deltagelse af Ole, Peter og Morten fra Paddle4life.... Måske de skriver lidt om det en dag ?? (P.s. Billedet er fra et andet kursus)


Efterår på Äsnern 2004
150,- kr til Paddle4life


Den klassiske efterårstur til Åsnern, var tiltænkt til at være en hyggelig tur i vildmarken på første klasse. Det skulle vise sig at holde stik, men turen tog alligevel en drejning og udviklede sig til en kamp mod elementerne, hvor der specielt refereres til dramatiske natlige forcering af Dødemandsfossen. Læs hele historien her.

 

Beskrivelse og billeder


Ailefroide 2004
600,- kr til Paddle4life


En fantastisk klatretur, krydret med whitewater kayaking, i de franske alper. Deltagerne fra P4L var Peter, Hasse og Binzer

Beskrivelse og billeder


Forårs"ekspedition" 2004
415,- kr til Paddle4life


Deltagerne på den traditionsrige forårsekspedition til Sverige er Peter, Sæve, Bach og Binzer, samt Hasse som ikke er medlem af P4L men er kommet med på dispensation.

Efter de oblikatoriske startvanskeligheder drog hele balletskolen* afsted, på det årlige kajaktogt i de svenske søer og fosser. Det lille - og endnu ikke sammentømrede team - startede i rigtig ekspeditionsstil med at påmontere pandelamperne ved breden…… Det der nu fulgte .................................

Læs mere om turen


Påsketur 2004
300,- kr til Paddle4life


En 14 dages kombineret klatre og skitur til Sydfrankrig. P4L-medlemmer var Binzer og Peter.

Læs mere om turen


Juletur, december 2003
25,- kr til Paddle4life

 

En lille eksklusiv paddle4life event, som kun bestod af Kåre og Sæve (Det er jo ingen skam at blive væk når man ikke er inviteret). Beskrivelse kommer måske, men alt i alt lyder det som om det var en vældig hyggelig tur, som overordnet gik ud på overnatning i det fri, store bøffer og god rødvin. Fint koncept, mere af den slags. Men helt ærligt svende..... 25,- til Paddle4life... i må sgu gi den noget mere gas næste gang.


Isefjorden, oktober 2003
130,- kr til Paddle4life

Det er efterhånden blevet en tradition et vi i "KAJ" drager på en lille efterårstur på Isefjorden.
I år kunne Binzer desværre ikke deltage, så vi endte med tre kajakker (Sæve, Bach og Kåre) på taget af bilen en fredag eftermiddag. Traditioner skal jo overholdes, så efter et besøg hos pølsemanden i Frederikssund og de sidste indkøb endte vi ved Kundby Huse (v. Kundby værket).
Kundby Huse kan anbefales som start/slut sted på en kajaktur på Isefjorden. Herfra er der forskellige muligheder for en weekend i .................

Læs mere om turen

P.s. Der er desværre ingen billeder fra denne tur, da Kåres kamera fik en hård medført. Optikken gik i stykker og de billeder der VAR blevet taget da uheldet indtraf var, så vidt vides, af en så ringe kvalitet at de ikke skal publiceres. Så I får et pænt billede af en and i stedet for.............


Äsnern, Juli 2003
520,- kr til Paddle4life

Endnu en fabelagtig "ekspedition" i det Svenske. Tak til broderlandet for den skønne natur, de dejlige søer og floder og ikke mindst tak for at de blodtørstige horder (myggene) holdt sig væk. Turen var en 4 dages tur til søsystemet Äsnern hvor Bach, Kåre, Sæve og Binzer deltog. Den bliver nok mest husket for nogle intensive fiskekonkurrencer og ikke mindst Kåre's vandgang under en forcering (opstrøms) af en brusende rapid.

 

Flere billeder


Isefjorden - Efteråret 2002

"Ekspeditionen" til Isefjorden i efteråret var en regnfuld og våd affære. Ikke mindst mindeværdig for de store kulinariske oplevelser, som "svinemørbrad med håndtag".
En anden mindeværdig begivenhed var da Thomas Bach, hårdt presset, melder over radioen: "Jeg har en pæl i røven". Stor var bestyrtelsen hos de andre ekspeditionsdeltagere, men det var bare en lettere forvrænget radiogengivelse af beskeden " jeg har en sæl lige i røven". Alle så den søde lille skabning og chokket fortog sig i løbet af dagen.

 


De svenske søer - Foråret 2002