|
|
|
Natsejlads og *****-campingliv, Äsnern
2004!
Det var med glæde i stemmen jeg sagde "ja tak" til brormands invitation om at deltage i Paddle for Life' efterårstur til Åsnern. Med et begrænset kendskab til Paddle for Life organisationens grundlæggende ide, var jeg kort forbi hjemmesiden. Jeg blev klogere på organisationens ædle formål og virke og blev så grebet af ideen, at jeg måtte slutte af med at citere Ghandi' store ord "Når man vil ændre verden, må man begynde med sig selv". Så det var med stor entusiasme for organisationens ånd og ærbare idé jeg så frem til mit første møde Paddle for Life og min ilddåb i tur-kajak. Men der rejste sig også nye spørgsmål såsom; hvem er denne Prins Henning der hele tiden omtales og hvilke konsekvenser vil denne famøse og ofte omtalte vandgangsfos have for en storbyorienteret far til to? Det blev ikke bedre af at møde Ole, der allerede i bilen lagde hårdt ud og kækt fremlagde planerne om natlig forcering af føromtalte fos, der hurtigt blev omdøbt til Dødemandsfossen. Så det var med nogen rysten på hånden jeg iført hele tur-udstyret, pandelampe med mere, maste min godt 85 kilo tunge krop ned i dette lille besynderlige fartøj, lagde fra og forsvandt i mørket med et par "ugler" mens kajakken vippede mere end godt var.
Klokken 02.30 campede vi, hvilket var startskuddet til en næsten uafbrudt kulinarisk orgasme. Lillebror havde købt mere end lidt godt ind og havde ligeledes lidt ekstra når vi fik lyst til en mundsmag i ny og næ. Således gik det for sig, at der ved 03.30 tiden blev serveret grillstegte pølser, hapsdogs med hele svineriet plus en af Ole' mange flasker rødvin fra forummet i kajakken. Livet på første klasse var begyndt, men prins Henning var for mig stadig en gåde. Jeg, der ikke er så erfaren udi friluftslivet som mine to kompisser, blev vækket af en liflig duft af nybrygget kaffe, ristet brød bacon & eggs og så en løjerlig hvæsen. Ole var nu vågnet, men det var hans nyindkøbte brændselsanlæg der skulle have sin ilddåb. Og en ilddåb fik det. Ole fik sat ild i alt omkring sig, undtagen selve brændselsanlægget og måtte opgive sit forehavende efter godt en halv time. Heldigvis havde brormand medbragt low tech brændsel samt et driftsikkert Trangria-sæt, han i parentes bemærket, havde lånt som næsten nyt af undertegnede i 1996. Det var tydeligt, at det havde været brugt godt. Vi kom af sted klokken 13.00 den dag, for som alle er enige om, skal man jo ikke stresse når man er i vildmarken.
Camp 2 blev på "klippe-campen" og vil om ikke andet blive husket som turens kulinariske højdepunkt. Vi havde godt nok talt om at ro videre til "nudistbadestranden", en camp en times tid længere væk, som blev døbt således i efteråret 2002, men måske det alligevel var lidt for meget "male bonding". Så efter en god dag på vandet, satte vi telte op, fik gang i bålet og jeg fik endelig hilst på ekspeditionens 4. mand Prins Henning, der som en anden gimp blev hevet frem fra gemmerne, og sat op mest for en sikkerheds skyld. I øvrigt utroligt hvad tre kajakker kan bære med sig. Ole fandt så lidt flere flasker fra forummet og diskede desuden op med gin tonics med citron og hele molevitten i overskårne ølflasker. Om det var de klirrende lyde eller røgen fra bålet vides ikke, men pludselig stod den svenske lodsejer ved vort bål og ville da gerne smage en enkelt pilsner fra broderlandet.
Dag 3 begyndte i regnvejr, men humøret steg godt hjulpet på vej af bacon & eggs og hvad der dertil hører. Desuden var Prins Henning jo mand for lidt skærmning mod elementernes rasen. Opildnet af det stigende humør og den solide morgenbuffet, excellerede Thomas med sit Grønlændershow, hvilket i hvert tilfælde imponerede hans bror. Vi sejlede fordi steder, hvor tidligere ekspeditioner var faret vild i marsken i bedste prins Valiant stil og historier blev udvekslet, mens marchhastigheden faldt og faldt. Det var snart slut. Kajakkerne blev taget op ved Ålshult kanocentral og skammeligt må det indrømmes, at vi kun efter et par times kørsel måtte bekende os til det mere stressende storbyliv ved at køre på en wannabee McDonald's restaurant og hver få en menu nummer 2. Tilbagevejen bød ikke på episoder der vil gå over i turhistorien, så det blev kun til lidt afpresning af Ole, der gik med til at betale benzinen mod at Paddle for Life's web-master ville undlade at publicere billederne fra Blokaden af Dødemandsfossen. Tak for en spændende og dejlig tur i
vildmarkens vold på første klasse. |
|
Der
blev tryllet med diverse krydderier, grillede kyllingefileter, pasta,