Äsnern 2004!
Forårsstur 2004 6. - 9. Maj
Jesper Gundborg, Peter Bernth Ulrich, Thomas Bach, Thomas Binzer og
Hasse Norbye
Samlet bidrag til Paddle4Life blev kr. 415,-





Se flere billeder
Efter de oblikatoriske startvanskeligheder drog hele
balletskolen* afsted, på det årlige kajaktogt i de svenske
søer og fosser. Det lille - og endnu ikke sammentømrede
team - startede i rigtig ekspeditionsstil med at påmontere pandelamperne
ved breden
Det der nu fulgte kunne ingen elitesoldater have
gjort bedre, vi gled langsomt ud på vandet og padlede stille og
kontrollet mod det næs, som var udpeget på kortet. Øhhh
landgangen var dog knap så spektakulær, og bestod mest af
brok over blæsten og hvor fanden ligger brændeskuret!
Aftensmaden blev fuldstændigt overskygget af
Pedro's kamp med det nyindkøbte afbrændingsanlæg
(multifuelbrænder, red.). Det havde været relativt dyrt,
hvorfordet også brændte utrolig hurtigt. Ja ret faktisk
brændte det så hurtigt, at ingen af medlemmerne af balletskolen
nåede at omsætte al den energi til hverken madlavning eller
kaffe. Og før vi fik set os om, ja så var det hele forbi.
Anlægget havde på 2 sekunder haft sin storhedstid og fald,
og balletskolen måtte nu ty til den klassisk "low tech"
stil med sprit og trangia. Det skal ikke være nogen hemmelighed,
at holdet gik i seng i lettere nedtrykt sindstilstand.
Fredag
morgen var skuffelsen rystet af og holdet var, efter en kort
morgenmad, klar til at tage en af turens længste strækninger.
Turen gik fremragende - men jeg tror godt jeg tør sige, at balletskolens
yngste medlemmer Pedro og undertegnede måtte kæmpe lidt
ekstra for at følge de mere erfarne kajakker. Men her skal naturligvis
medtages, at vores kajakker ikke kendte turen i forvejen.
På et tidspunkt kom der et lidt smøret grin på læben
hos de indviede, Pedro og undertegnede viste straks at noget var under
opsejling. Det viste sig nu, at vi skulle ned igennem noget, der vel
mest af alt kan sammenlignes med et kæmpemæssigt
gitter, som var lagt ned i floden for at stresse nye kajakmænd
som os. De indviede lænede sig nu roligt tilbage i kajakken og
vente på at nye skulle begå en fejl. Første mand
var Pedro der uden de store problemer padlede igennem forhindringen.
Næste levende billede var undertegende, der ikke helt klarede
forhindringen så smertefrit. Jeg valgte i stedet at ramme en af
gitterets arme og oplevede i sekunderne der fulgte, at pulsen godt kan
nå 180 slag i minuttet i en kajak. Mirakuløst kom jeg fri
med stevnen og kajakken blev nu, grundet strømmen, hurtigt slynget
ud på den ande side af gitteret, uha jeg slap med skrækken
for denne gang. De indviede havde ikke de store problemer med at forcere
forhindringen og balletskolen kunne nu ubesværet forsætte
turen ned af floden.
Efter dagens udfordringer ankom vi trætte, sulte,
våde og forblæste til det sted, hvor de indviede havde besluttet
sig for at vi skulle overnatte. Vi fik etableret en fed lejr med hjælp
fra de medbragte Prins Henninger, her
fik vi fik tørret tøjet (udfra devise om, at det er bedre
at lugte af rødvin og bål end at være våd).
Det var så her Bachse proklamerede den store nyhed, der fuldstændigt
slog benene væk under de 2 permanete medlemmer af balletskolen.
Herefter drak alle sig fulde i den gode whisky, og blev meget kloge
at høre på! Der skal fra redaktionen lyde et stort tillykke
med den glædelige nyhed!
Lørdag
morgen var på mange måder mere stille end fredag
aften havde været. Alle koncentrede sig om at pakke kajakken og
holde morgenmaden indenbors (for nu at blive i sejlerjargonen)!
Ude på vandet alt ved det gamle - formationen
var velkendt, og alle vidste hvad der skulle gøres. Så
i et par timer var alt trygt og godt! MEN SÅÅÅÅ
.
De indviede blev pludselig stille og virkede, på en gang, koncentrede
og lidt urolige. Vi nærmede os den berømte VANDGANGSFOSS
med al den kamp og adrenalin det indebærer. Nu bekendtgjorde de
indviede at det sagtens kunne tage 1½ time at besejre den mægtige
modstander, og i samme åndedrag at VANDFOSSEN skulle besejres
til venstre, og IKKE via Kåres vadested ude til højre.
DER VAR NU MAKSIMALT PRES PÅ DE 2 NYE MEDLEMMER AF BALLETSKOLEN.
Strategien bestod i at snige kajakken op til et punkt i fossen, hvor
man blev nødt til at træde i karakter som kajakmand. Hele
balletskolen afprøvede skiftevis strategien uden det store held.
Det skulle blive Sæve - der som den eneste - besejrede den mægtige
modstander. Det lykkedes ham at fighte sig op mod fossen, efter at have
været i nærkontakt med et stort nedfaldet træ (flot).
Hvis bare han var lige så god til at hive en gede i land, som
han er til at padle, så ville ingen balletskolen behøve
at gå sultne i seng.
Historien om VANDFOSSEN kunne slutte her men det gør den ikke
..
Pedro og jeg kom op via Kåres vadested,
dog helt uden at skulle vade. Bachse tog en alternativ rute i midten
og Thomas
.. ja
.den ellers så dygtige padler
havde sit livs kamp. Ihvertfald talte ansigtetsudtrykket sit tydelige
sprog, da han til sidst fik kæmpet sig gennem fossen øhhh
.diagonalt.
I SIGER INGENTING
.Og hvis i gør, vil hævnen
få fangerne i Abu Gharib fængslet
syd for Baghdad til at fremstå som heldige i sammenligning.
Så alle passede sig selv! Men nu er Thomas heldigvis en glad dreng,
så det varede ikke så længe før de sorte skyer
forsvandt igen.
Om aftenen ankom vi til et smukt spot, hvor vi fik rig lejlighed til
at fiske. Så efter at have smadret 2 fiskestænger og smidt
4 blik væk (uden at have fanget noget som helst) var vi klar til
at drikke øl - mange øl (Igen blev vi kloge og kunne pludselig
se alt helt klart, det er så fantastisk når det lykkes.).
Søndag
morgen var en meget smuk morgen med høj flot solskin,og
det blev en fantastisk dag, hvor Sæve valgte at padle i forvejen,
fordi en middag med hele den pukkelryggede trak meget mere en balletskolen.
Men det var dog fuldt ud accepteret af resten af holdet, fordi vi alle
sammen kender følelsen af at ville noget så meget, at man
bare ikke kan vendte.
Turen sluttede desværre 2 par timer senere,
og jeg tror godt jeg tør sige, at alle på holdet ville
ønske den varede lidt ængere - for hvilken smuk dag at
padle på! Tak for en fed tur
Jeg håber snart at vi
kan gentage den.
Med Venlig Hilsner fra turskribenten
Hassish
* Tilnavnet "Balletskolen" skyldes
at de 4 nye "rekrutter" (Ole og Peter fra P4L, samt Morten
og Peter Juel) som just har investeret i 2 spritnye havkajakker kun
kunne stille med 1 mand (Pedro). Det lugter jo langt væk af østrogen,
hvorefter at de gamle garvede fra kajaksammenslutningen "KAJ"
(Kåre, Sæve, Bach og Binzer) har givet dem alle sammen tilnavnet
"balletskolen". Det har forfatteren imidlertid misforstået
lidt (red.)